bb14

Ude midt i Østersøen, langt mod øst og lidt afsondret fra det øvrige Danmark, ligger Bornholm og Christiansø. Hvis du ikke allerede har været der, er det bare med at komme afsted. Og for lystsejleren er der ikke færre end 27 havne at vælge imellem, så det er oplagt et sejle dertil, hvis man har sin egen båd.

Udsnit af Christiansø

En helt særlig verden

Bornholm er med sin varierede og helt unikke natur absolut et besøg værd. Der er desuden adskillige små hyggelige kystbyer, et rigt udvalg af museer og en mængde andre seværdigheder. Øen har en rigtig spændende historie for den, der har sans for det, men også strandene på øens sydlige ende er et kapitel for sig. Men Christiansø og Frederiksø, der tilsammen udgør Ertholmene lidt øst for Bornholm, er en helt speciel verden. Tilbage i slutningen af 1600-tallet blev der på disse forrevne klippeøer langt mod øst opført et fæstningsanlæg, der skulle tjene som støttepunkt for den danske flåde i de evindelige opgør med svenskerne. Op mod 450 mand arbejdede på byggepladsen. På nær granitten, der blev brudt på stedet, måtte alle andre byggematerialer fragtes derover ad søvejen. Der blev blandt andet opført huse til de soldater, der skulle opholde sig permanent på stedet. Der er gennem årene foretaget om- og tilbygninger, ligesom bemandingen på stedet har varieret, ind til det blev nedlagt som fæstning i midten af 1800-tallet. Den lille beskyttede havn mellem Christiansø og Frederiksø lige ved siden af var ikke stor nok til at rumme en større flåde, men under englandskrigene opererede flere kaperskippere herfra og fæstningen blev bombet af engelske krigsskibe. Der bor i dag ca. 85 mennesker fast på Ertholmene, der årligt besøges af 70.000 turister.

Aftenstemning ved Hammeren

Er båden klar til turen?

Inden en længere bilferie sydpå ad autobahn vil man nok forsøge at sikre sig mod ubehagelige overraskelser, der kan ødelægge ferien, ved at gennemgå bilen og få den til service inden afrejse. Det samme bør man gøre med sin båd. De fleste lystbåde er måske nok robuste fartøjer, men de er også udsat for et betydeligt slid. Det gælder både skrog, motor og eventuelt sejl med videre. Måske har du ikke din egen båd i forvejen, men har fået lyst til at sejle? Hvad enten din påhængsmotor har brug for service, du har behov for noget specifikt udstyr eller simpelthen har fået appetit på sejlerlivet og vil anskaffe en båd – brugt eller ny – så læs mere her.